In 1970s Mexico City, two domestic workers help a mother of four while her husband is away for an extended period of time.
Så fik jeg set Alfonso Cuaróns anmelderroste Netflix film Roma. Det er den smukkeste film jeg har set i år. Den er filmet helt fantastisk i store smukke total og supertotale beskæringer med en glidende brug af travelling og panorering. Hvilket gør at alle scener virker næsten uendelige store imens kameraet stille og roligt følger med, og giver os en følelse af, at måske er det bare en lang dokumentar. Dette understøttes af, at filmen ikke benytter sig af noget soundtrack. Det er billederne, der skal forfører os og få os til at forsvinde ind i filmen. Lyddesignet er der derimod kælet for, så bølgeskvulp, skudkamp og en svensk nytår sang - alt sammen er med til at skabe en smuk lydkulisse. En af de smukkeste scener er en skovbrand i midten af filmen. Alt virker bare fra komposition, til det sjældne statiske kamera til et smukt lydbillede, der gør scenen helt drømmende. Dramaturgisk set har filmen ikke en reel start og slutning. Vi får et udsnit af en stuepiges liv hos en velh