The commandant of Auschwitz, Rudolf Höss, and his wife Hedwig, strive to build a dream life for their family in a house and garden next to the camp.
That soundscape is relentless. Det er et vildt værk med et lyddesign, så gennemført, at den konstante lyd af terrorens orden hele tiden minder dig om uhyrlighederne. Det er til tider super stressende, at man kan hører den konstante lyd af ondskab i baggrunden af alle scener. Der to sekvenser som især fanger essens af ondskabens banaliteten i det nationalsocialistisk folkedrab af jøderne. Besøget af Hedwigs mor og Rudolfs telefon samtale hjem, hvor det eneste han kan tænke på er hvordan han bedst muligt kan gasse gæsterne til festen han er til Det er et vildt værk, som bæres af lyddesigner og fraværet af det sidste århundredes største forbrydelse mod menneskeheden på lærredet.
