In a 1950s orphanage, a young girl reveals an astonishing talent for chess and begins an unlikely journey to stardom while grappling with addiction.
Super god serier, men synes den er to afsnit for lang, og en del af konflikterne bliver trukket i langdrag. Der er også noget sløset CGI, når de laver establishing shots i de forskellige lande, hvor det er tydeligt de har sparet på pengene der. Der ser ikke helt optimalt ud. Den er også lidt underligt filmet, med nogle virkelig underlige og umotiveret håndholdte travellinger og nogle mærkelige zooms. Til gengæld er Anya Taylor-Joy for vild i rollen. Hun er super dygtigt. Hun er lige så god som hun var I Emma fra starten af året, hvor hun også var fantastisk. Og den måde de viser skak partierne på er velformidlet, og gør at man forstår hvad der sker, og så er det fedt endelig at se skomager-matten på film. Det er tydeligt, at de har haft nogle virkelige gode eksperter til at hjælpe dem med at sætte partierne op, så det virke realistisk. Og så er 60er æstetikken spot on! Sidste afsnit er en af de bedste afslutninger jeg har set på en miniserie og jeg stortudede af flere
